23948sdkhjf

Nyt millionminus i Holch Povlsen-selskab

Det kniber med at få langet tilstrækkeligt modetøj over den digitale disk i netbutikken Stylepit, som indgår i Bestseller-ejer Anders Holch Povlsens portefølje af selskaber.

Det skriver Børsen.

I 2018/19 endte Stylepit med et underskud på mere end 26 mio. kr., og det er mere reglen end undtagelsen hos netbutikken, der i løbet af de seneste ti år kun er lykkedes med at skabe overskud i et enkelt regnskabsår. I datterselskabet Stylepit.com er der et negativt bruttoresultat og et resultat efter skat på minus 40 mio. kr., sammenlignet med minus 31 mio. året før.

Anders Holch Povlsen overtog det den gang børsnoterede selskab for fire år siden og fik det derefter afnoteret. Tidligere hed virksomheden Smartguy, og netbutikken handler blandt mange andre brands med en række Bestseller-mærker som Vero Moda, Only og Name It.

Selskabet blev startet i 2000, har kontor i København og lager i Polen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.071